Munkebo: - Hold da kæft - et humør, tænkte Kerteminde-forfatter og skiltemaler Karl "Krølle" Nielsen, da han stiftede bekendtskab med personalet på rehabliteringscentret på Toften i Munkebo.

Han kendte ikke stedet før, han havde et familiemedlem, der fik brug for et ophold der, men han er næsegrus af beundring over den gejst, som personalet har.

- De er så flinke, at du tror, at det er løgn, understreger han.

Han så sit familiemedlem gå fra at være depressiv til at få smil på læben, og han så det ske i omgivelser, som også imponerer ham.

- Det er virkelig en arkitekt, der har blyanten i orden, pointerer Karl "Krølle".

Fra Kerteminde til Munkebo på cykel

Dog syntes han, at der manglede noget på de grå vægge på rehabiliteringscentret, og derfor besluttede han sig for, at han ville give centret en dekoration i julegave.

Han kontaktede derfor byrådet og spurgte, om politikerne var interesseret i, at jeg dekorerede en af væggene i centret.

Det var byrådet, og for 14 dage siden gik Karl "Krølle" så i gang.

Rehabiliteringscentret ligger et sted, hvor det oser af kultur. Der er historien om vikingerne ved Ladby og på Loddenhøj. Der er Ulriksholm Slot, som Christian IV byggede til sin uægte søn, og der er også Kertinge Nor, som faktisk har givet navn til Kerteminde. Vikingerne kaldte nemlig byen Kertinge Munding. Det er disse historier, som han nu nøjsomt forsøger at få tegnet op på væggen med de særlige streger og illustrationer, som er så særegnet for Karl Krølle.

- Man skal ikke se på dekorationen og sige, at det hele passer geografisk. Sådan er der slet ikke tænkt, selv om der måske stå en landmand og sige: "Den mark ligger ikke der," forklarer Karl Krølle med smil i øjnene bag brillerne.

Da Karl "Krølle" Nielsen landede den første dag på rehabiliteringscentret med sin stige og malergrej, blev han kørt i bil, men herefter har han hver dag taget cyklen fra sit hjem i Kerteminde til centret i Munkebo.

- Det er godt med frisk luft, når jeg står herinde og arbejder med olie og terpentin, forklarer han.

- Jeg ved jo heller aldrig, hvornår jeg er færdig, og så er det godt bare at kunne hoppe på cyklen, når jeg skal hjem i stedet for at være afhængig af en bus.