SUNDHED: Ondt i ryggen opleves af op til 70 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men hos kun ca. 20% ved man, hvad årsagen er og kan stille en specifik diagnose, resten får diagnosen "uspecifikke lændesmerter", som ikke kan henvise til en bestemt behandlingsform - og desuden reagerer personer med "uspecifikke lændesmerter" meget individuelt på de forskellige behandlinger.

Det betyder, at mange faktorer må spille en rolle for de uspecifikke rygsmerter f. eks. arv, miljø og psykologiske faktorer, og det gør forskningen endnu mere kompliceret, og det er svært at finde et klart mønster.

Rygforskningen er derfor yderst vigtig, så folk med rygproblemer ikke behandles ens. Nogle af de seneste forskningsresultater viser følgende.

Rygsmerternes varighed: Ondt i ryggen i mere end fire uger, medfører øget risiko for, at man fem år senere ikke længere befinder sig på arbejdsmarkedet. Rehabilitering/behandling og genoptræning er derfor vigtig, skaber tillige patient tilfredshed og livskvalitet.

Træning ved kroniske rygsmerter: Til midten af 80'erne var behandlingen af rygsmerter ofte sengeleje. Dette blev afløst af styrketræning (fitness center, "rive jern") og i dag stabilitetstræning. Indtil videre har forskningen vist, at træning har god effekt på kroniske rygsmerter (varighed over 3 måneder) og især hvis kombineret med f. eks. massage, manipulation og evt. medicin.

Nakkehovedpine: Kiropraktisk behandling er den eneste behandling, der har en dokumenteret effekt på hoved- pine stammende fra nakken.

Knugende brystsmerter (angina pectoris) opleves ofte af patienter med hjerte-problemer. Men smerterne kan også stamme fra funktionsproblemer i bevægeapparatet/ ryggen, og man kan muligvis have gavn af manipulationsbehandling.

Store eller små diskusprolapser: Symptomer og smerter til arme eller ben som følge af en diskusprolaps kan variere bl.a. afhængig af prolapsens størrelse. Som hovedregel gælder, at jo større diskusprolaps, jo flere smerter og jo oftere en mere alvorlig tilstand, da det er tegn på et stort tryk på en nerve og dermed risiko for beskadigelse af denne. Dog bliver store prolapser ofte mindre over tid og dermed har disse patienter større sandsynlighed for at blive raske end patienter med små diskusprolapser.

Endepladeforandringer (Modic): Forandringer i ryghvirvlernes knoglemarv, kan kun ses på en MR-skanning. Man ved, at de kan være årsag til rygsmerter, men man kender ikke årsagen eller en specifik behandling heraf endnu.

Rygforskningen er således vigtig. Som behandler håber man en dag at kunne give et klart dokumenteret svar, hver gang en patient spørger: Hvad fejler min ryg? Kan den behandles?'