Markant villai silkeblødbeton
Markant villa
i silkeblød
beton
Råt, enkelt og luftigt. Villa Mayday er et utraditionelt typehus, der åbner helt nye muligheder for den kræsne familie, som vil bo både funktionelt og praktisk.
Seneste Nyt
Bolig
Villa Mayday sætter nye standarder for typehuse i beton
typehus: Når øjet falder på et hus fra Villa Mayday A/S, ligner det en uopnåelig boligdrøm - som taget ud af en reportage fra et boligmagasin. Men der er faktisk tale om et dansk tegnet og ganske opnåeligt typehus, der blot skiller sig kraftigt ud fra mængden.Den grundlæggende idé bag Villa Mayday har været at skabe en visionær og markant boligløsning, udelukkende bygget i vedligeholdelsesfrie materialer. Derfor har arkitekten valgt at bruge beton og kombinere det med aluminium. Betonen giver et tungt og rustikt udtryk, der bringes i harmoni af store glaspartier. Resultatet er blevet et spændende og funktionelt hus, som tillader beboerne at bruge den kostbare fritid på andet end at svinge hammer og pensel.
Alle besøgende får sig en positiv overraskelse, når de kommer indenfor. Eksempelvis er de indvendige betonvægge støbt på blankpoleret stålplader, og det giver en helt glat og nærmest silkeblød oplevelse, når man stryger en hånd henover.
Med til at give huset sin utroligt visuelle lethed, er det fantastiske lysindfald fra de store glaspartier og - ikke mindst - fra tagvinduerne, der ligger i hele villaens længde over den brede atrium-gang. Tagvinduerne styres i øvrigt elektronisk, så der kan luftes ud dagen lang uden nogen grund til at bekymre sig om indbrud. Regnbyger skaber heller ikke problemer, da vinduerne lukker automatisk ved regn.
Gulvlister i aluminium
Villa Mayday er gennemtænkt helt ned i detaljen. For eksempel er gulvlister udført i blankt aluminium. En meget effektfuld løsning, som matcher husets arkitektur og stil perfekt.
Villa Mayday er desuden udstyret med intelligent elinstallation. Et enkelt tryk afbryder strømmen, når huset forlades. Ligesom et tryk på kontakten tænder dæmpet lys ned ad gangen og på toilettet, hvis man skal op om natten.
Firmaet bag Villa Mayday har valgt materialer af højeste kvalitet, og prisen på villaen er udarbejdet på grundlag af disse valg. Det giver et økonomisk råderum og mulighed for at ændre løsninger og tilpasse husets materialer efter ejernes ønsker. Alternative valg gør sjældent det færdigbyggede hus dyrere, da huset er prissat med højeste kvalitet som udgangspunkt, oplyser Villa Mayday på sin hjemmeside villa-mayday.dk
Villa Mayday opføres i 145 kvm og 190 kvm og indeholder stor stue, køkken/alrum, tre børneværelser, et soveværelse og et forældrebadeværelse i forbindelse med soveværelset samt et stort luksusbadeværelse med en brusesøjle midt i badeværelset og med to vaske, så badeværelset fungerer optimalt for selv store familier.




