Fjordager/B1909rykker i divisionen
Fjordager/B1909
rykker i divisionen
En god forårssæson har banet vejen for Fjordager/B1909's oprykning til divisionen.
Seneste Nyt
Sport
Annonce:
HVIDEVARER "SPAR" 30%-40%-50%-60%-og måske 70%
HVIDEVARER "SPAR" 30%-40%-50%-60%-og måske 70%
Oprykning sikret med storsejr på 6-0 efter en suveræn forårssæson
Fjordager:Fodbold, herrer juniormester,
FIF/09 - TPI/Sanderum 6 - 0 (3-0)
Overbygningsholdet fra FIF og B1909 rykkede søndag tilbage i divisionsrækkerne med en knusende sejr på 6-0 over TPI/Sanderum. Oprykningen blev sikret i bagende sol allerede en spillerunde før slutningen på sæsonen.
Med 27 points for 10 kampe kan ingen af forfølgerne nu nå talenterne fra FIF/1909.
Allerede efter 12 minutter kom FIF/1909 foran i søndagens middagshede, da forsvarsspilleren Martin Nibe scorede sit allerførste sæsonmål. Det var med en spektakulær hæl inde foran mål, hvor der var opstået klumspil efter et højt indlæg.
Og så var grunden lagt til storsejren. FIF/09'ernes absolut topscorer, Jafar Alyaseri, scorede tre af sit holds i alt seks mål og var en konstant kilde til uro for gæsternes pressede forsvar. Flottest var et drømmehug uden for feltet, der blev placeret nede ved den ene stolpe uden en chance for TPI-målmanden. Og med lidt mere præcision kunne topscoren have nettet tre til fire gange mere.
Nu slap gæsterne fra TPI/Sanderum med et nederlag på 0-6, hvor Mads Kjærgaard og Abdirman Ali var de to andre målscorer.
Dermed er næste søndags kamp imod konkurrenterne til oprykningspladsen, Dalum, blevet inderlig overflødig. I stedet rettes koncentrationen nu imod divisions-kampene i efteråret. Træner Rene Hansen og Jonas Larsen venter nu spændt på, om holdet skal spille i den sjællandske eller jyske division.




