KERTEMINDE: Hvis alt går vel, er Kerteminde Bryghus klar til at levere de første flasker i slutningen af denne måned. Men inden det kommer så vidt, vil Morten Birkerod og Charlotte Frandsen lige se, hvordan øllet udvikler sig i flaskerne. De første 2000 er allerede tappet, og flere er på vej.

Siden begyndelsen af januar har indehaverne af Tornøes Hotel i Kerteminde, eksperimenteret med kunsten at brygge øl, og umiddelbart er det gået over al forventning,

- Venner og bekendte har haft mulighed for at smage på øllet, og meldingerne har været positive, siger Morten Birkerod, der foruden sit lille mikrobryggeri også ejer og driver Tornøes Hotel i Kerteminde.

Maskine fra 555

Når øllet er tappet, skal der etiketter på, og dertil har parret købt en af de gamle maskiner fra 555, som blev tilovers, da Amanda Seafood flyttede produktionen til Frederikshavn.

- Vi blev anbefalet at finde sådan en maskine, og ved et tilfælde hørte vi, at der stod sådan én ude på 555, så det havde vi heldet med os, siger den lokale brygmester og hoteldirektør.

Alt laves i hånden

Titlen som brygger er dog noget misvisende, for alt bliver lavet ved håndkraft, og det er parret selv, der klarer alle processerne i det lille bryggeri.

- Titlen som bryggeriarbejder er nok mere passende, siger Morten Birkerod, mens han i gummistøvler og termojakke gør klar til at sætte et nyt bryg i gang.

Øllet fra Kerteminde bryghus vil fortrinsvis blive solgt fra hotellet og på Café Wenzel, men parret har også planer om at åbne en gårdforretning, hvor man kan købe flaskerne direkte fra det lille bryggeri i Bregnør.

Flere typer

Det er planen at udvide sortimentet med en pilsner, en classic og endelig en øl efter husets opskrift nemlig Præstens skræk. Sidstnævnte øl har tidligere været brygget brygget på ejendommen - dog i et lidt andet regi.

-For 23 år siden købte vi stedet her af en landmandsfamilie, og fruen i huset var en dygtig brygger, der var kendt for sit gode øl. Hendes opskrift har vi fundet frem, og i folkemunde blev øllet kaldt "Præstens skræk", måske fordi de ikke altid kunne gå helt lige, når de gik herfra, siger Morten Birkerod.