kerteminde ugeavis

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
StingKoncert_Webbanner_223x70
TeamRynkeby_Webbanner_223x70
Banner-223x70--nyt

Til døden
os
skiller

Annonce:

Ferie ved Vesterhavet

Bestil jeres miniferie/rideferie her!
På gensyn hos:

Til døden os skiller
Sognepræst Eva Tøjner Gøtke lægger stor vægt på at spørge ind til brudeparrets forhold til konflikt-løsning og skilsmisse ved samtalen forud for kirkebrylluppet.
Foto: Nils Mogensen svalebøg

Seneste Nyt

Tema

Kirkebrylluppet er en stærk tradition, også selv om skilsmissetallene stiger
"Vil du have N.N. som hos dig står til din ægtehustru.

Vil du elske og ære hende, og leve med hende i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?"

Svarer man ja til dette - og det gør de fleste - erklærer præsten herefter parret for rette ægtefolk at være, og de kan lykkelige forlade kirken som mand og kone.
Til døden os skiller

Sådan har det været i århundrede. Og lige så længe har parrene foran alteret indgået aftale med hinanden og Gud om at leve sammen i både medgang og modgang.

Alligevel har der aldrig været så mange skilsmisser som nu, og i følge statistikken vil mere end 40 procent blive skilt igen.

Skræmmende tal men ikke mere frygtindgydende, end at antallet af bryllupper og især kirkebryllupper er nogenlunde konstant.
Til døden os skiller

Romantiske kærlighed

- Mange har et romantiseret billede af, hvordan en ægtemand/viv skal være, og hvordan det perfekte ægteskab er. I det øjeblik de opdager, at det langt fra er, som de havde forestillet sig, krakelerer facaden og ægteskabet går i stykker.

- Det er smerteligt, og vi må hurtigst muligt punktere myten om den romantiske kærlighed. Den findes ikke, og det er heller ikke det, man siger ja til i kirken, mener Eva Tøjner Götke, der er sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense.

Når hun spørger brudeparrene, hvorfor de vælger at blive gift i en kirke, er svaret ofte, at det er fordi et kirkebryllup er mere højtideligt, traditionelt, større, og at det betyder noget særligt, når man står foran alteret.

- Den sande og evige kærlighed er Guds kærlighed. I vielsesritualet er det den, parret siger ja til. Det er Guds kærlighed, der skal give dem styrke til at elske hinanden i både medgang og modgang, også selv om den anden en gang imellem er komplet umulig.

- Det glemmer mange, når hverdagen banker på. Så får følelserne overtaget, og resultatet er ofte en skilsmisse, siger hun.

Ikke et show

Som en konsekvens af dette lægger Eva Tøjner Götke stor vægt på at spørge ind til brudeparrets forhold til blandt andet konfliktløsning og skilsmisse, når de møder op til den obligatoriske samtale forud for deres kirkebryllup.

- Det er vigtigt at tale om, hvad parret går ind til, når de vælger at blive gift i en kirke. Et kirkebryllup er ikke bare et show eller en festforestilling, men en bekræftelse på kærligheden, respekten og pligten overfor den anden part.

At det så også er en festdag, er hun helt på det rene med.

- Jeg synes, det er dejligt med store fester, men ikke hvis man bliver nødt til at gældsætte sig for at få det store ultimative bryllup, siger hun.

Bryllupper og især kirkebryllupper har efterhånden udviklet sig til kæmpe arrangementer, hvor alt går op i en højere enhed - store flotte kjoler, brudepiger, forlovere, kørsel med limousine, fest på slotte og herregårde og lignende.

- Sjovt nok er det selve vielsen, de fleste husker som dagens højdepunkt. Og den var jo ganske gratis, siger Eva Tøjner Götke.

Nej til havebryllup

For øjeblikket er der en tendens til, at flere og flere stiger af racet og foretrækker "et enkelt og ægte bryllup" uden de store dikkedarer.

Omvendt er der også mange, der beder præsten om at vie dem hjemme i haven, på åen eller andre udendørs steder. Men det kan de godt glemme alt om.

- Et bryllup skal foregå i kirken. Ønsker man noget andet, kan man henvende sig på rådhuset og få en aftale med giftefogeden, siger hun.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30