kerteminde ugeavis

SUS med
i topstriden

håndboldHerre 2. Division SUS-Lammefjorden 35-22 (16-10).

I store dele af torsdagens kamp i Ullerslev Kultur- og Fritidscenter sad man og kneb sig selv i armen. For det kunne da ikke passe, at SUS havde tabt til Lammefjorden med hele 12 mål, da de to hold mødtes før jul. Lammefjorden havde jo stort set kun deres offensive 3-3 forsvar som våben. Og de havde ikke kondition nok til at kunne dække det hele kampen, og når de blev nødt til at gå over til det mere traditionelle 6-0 forsvar, så havde SUS-spillerne det meget nemmere.

Alligevel var det kun i kampens første fem minutter, gæsterne kunne følge med, for efter den lige start på kampen fik SUS nogle hurtige mål på kontraangreb, så stillingen blev ændret fra 3-3 til 8-3, og så var spændingen om kampens udfald forduftet. Det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive. Med solidt forsvarsspil samt hurtigt og varieret angrebsspil fik SUS en storsejr på 35-22 i hus og dermed revanche for det forsmædelige nederlag før jul, som stadig er Lammefjordens eneste sejr i turneringen.

Med sejren og ikke mindst sidste weekends første sejr på udebane har SUS meldt sig ind i kampen om den vigtige andenplads i rækken, som giver adgang til at spille kvalifikationskampe om en plads i 1. division.

Målscorere: Simon Elsborg 9, Niels Hansen og Jacob Lindemann 7, Anders Bebe og Lasse Kok Hansen 4, Patrick Nielsen 2 samt Sebastian Ring og Heine Christiansen 1.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30