kerteminde ugeavis

Sejr til
KHs damer

håndbold

Dame Serie 1 Kerteminde-Årup 32-21 (17-10).

Kertemindes damer havde for anden gang på bare fire dage besøg af Årup. Torsdag aften havde de to hold dystet i Kertemindehallen om en plads i fjerde runde af Fynske Cup. Her vandt Kerteminde en knusende sejr på hele 33-12.

Helt så let kom det ikke til at gå i søndagens turneringskamp selv om der ikke var den helt store tvivl om Kertemindes sejr på noget tidspunkt. Dertil var Kertemindes offensiv for stærk, selv om der i perioder var for mange boldtab og for mange store målchancer, som blev misbrugt.

Alligevel lykkedes det at score 33 mål, hvilket trods alt må siges at være godkendt. Det, der virkeligt haltede for Kertemindedamerne i søndagens kamp, var forsvarsspillet. Her lykkedes det aldrig at få tingene til at hænge sammen for alvor, og derfor scorede et middelmådigt Årupmandskab 21 gange, hvilket var i overkanten af det rimelige. Med sejren ligger Kerteminde lunt i toppen af rækken.

Målscorere: Signe Klokker 6, Sarah Lyck og Sanne Kronholm 5, Mie Hansen 4, Ida Schmidt-Nielsen 3, Trine Holm, Lykke Jensen, Botilde Bostholm og Mette Larsen 2 samt Cathrine Brødsgaard 1.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30