kerteminde ugeavis
Munkebo får egen ølmand

Munkebo
får egen
ølmand

Annonce:

DRA Finans & Revision

Lån i fast ejendom tilbydes samt regnskab og økonomirådgivning.

- Jeg skal forhåbentlig ikke være her ret meget. Meningen er, at jeg skal være ude af huset det meste af tiden for at aflevere øl til kunderne, siger Jesper Vilhelmsen i et stille øjeblik foran den lejede bygning i midten af Munkebo.
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Jesper Vilhelmsen har sagt farvel til en chefstilling hos Royal Unibrew for at blive sin egen og Østfyns nye ølhandler
Munkebo: Efter 24 år med Albani og Royal Unibrew som arbejdsgiver begynder 47-årige Jesper Vilhelmsen nu som sin helt egen - han er Østfyns nye ølhandler.

- Jeg har da lidt kriller i maven. Jeg kommer fra et sikkert job, hvor lønnen var god og regelmæssig, men nu står jeg og er helt min egen, og så må vi se, om det bærer eller brister, siger han.

I slutningen af juni forlod han sin stilling som regionschef hos Royal Unibrew - den 1. august kører han første gang ud i sin kassevogn med øl til de ”mindre” kunder.
Munkebo får egen ølmand

- Jeg bliver jo ikke en konkurrent til min tidligere arbejdsplads - tværtimod. Mit fokus er på de mindre virksomheder - det kunne være pølsemanden - som ikke er store nok til at være kunder direkte hos bryggeriet, men som stadig ønsker at få øl leveret.

- Jeg har talt med andre ølhandlere om det, og jeg ved, at der er et stigende behov for det, siger Jesper Vilhelmsen, der også regner privatfester med som et nyt kundegrundlag.

Service og sortiment

Selvom Jesper Vilhelmsen ikke længere er på lønningslisten hos Royal Unibrew, så bliver en stor del af hans sortiment som selvstændig Albani-øllet.
Munkebo får egen ølmand

Men som noget helt nyt så vil han også give begynde at sælge øl og vand fra de tidligere konkurrenter som eksempelvis Carlsberg/Tuborg.

- Jeg har selvfølgelig stadig Albani i blodet. Men jeg kan ikke konkurrere på prisen i forhold til Royal Unibrew - det skal jeg heller ikke, for vi har forskellige kundegrupper. Jeg skal slå mig op på service og sortiment, og derfor tager jeg også øl og vand ind fra andre bryggerier, siger han.
Munkebo får egen ølmand

- Og så er min vigtigste egenskab, at jeg skal være til rådighed stort set altid. Lige som i gamle dage, hvor du altid kan få fat på ølmanden, og du skal ikke igennem et kundecenter for at tale med ham, hvis du løber tør for øl, siger han.

Den slags løfter kræver et solidt bagland. Men ”Ølhandler Jesper Vilhelmsen” er og bliver dybest set også et fælles foretagende for hele Kerteminde-familien.

- Min hustru har sagt ja til at styre regnskabet i sin fritid, og min 18-årige søn er ved at tage kørekort, og han glæder sig til at få lov til at køre ud med øl. Jo, støtten fra familien er helt i top, fortæller han.

- Den største udfordring bliver at fortælle folk, at der er kommet en ølhandler. Det er den store opgave, der ligger foran mig nu, siger han, smiler og tilføjer så:

- Tænk dig. Jeg får et job, hvor jeg kun møder glade mennesker. Der er ingen, der kan være sure på ølmanden.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30