kerteminde ugeavis
Jollehavnen åbnede med fest og sang

Jollehavnen
åbnede med
fest og sang

Annonce:

Ludomani

Gratis behandling til spilleafhængige og nærmeste pårørende

Albani Fondens direktør Poul Nissen (th) overrækker en check på 15.000 kroner til bådelavets formand Poul Rasmussen.
Foto: Jørgen Outzen
KERTEMINDE: Store lyserøde rejer, røget laks og makrel, fiskefrikadeller, fedtemadder og masser af salt. Festen var nærmest overdådig, da byens nye jollehavn i weekenden blev indviet. Efter en lang række af talere, blev der serveret fiske-buffet i aktivitetshuset, mens der på broerne var mulighed for at få røde pølser og en pilsner.

- Vi har købt 600 øl, og foreløbig har vi vel serveret et sted mellem 300 og 400 af slagsen, lød det fra Lasse Nielsen, der var i fuld gang med udskænkningen.
Jollehavnen åbnede med fest og sang

Den officielle indvielse blev foretaget af borgmester Sonja Rasmussen. Om bord på båden Pumba blev hun bevæbnet med en saks sejlet ind i havnen for at klippe den røde snor.

- Kommunen har lagt penge ud, men dem får vi igen fra brugerne, så regnestykket går i nul. Det er en genial måde at gøre tingene på, siger Sonja Rasmussen og fortsætter:

- Som kommune skal vi også turde give slip. Hvis vi skal udvikle noget sammen, så skal vi også lytte brugerne. Og det folkene hernede, der har fået alle de gode ideer, og så har vi hjulpet så godt vi kunne. Det har været en rigtig god kombination.
Jollehavnen åbnede med fest og sang

Første spadestik blev taget sidste år i september, men arbejdet har stået på siden slutningen af 2008, hvor en gruppe initiativtagere satte sig sammen og lavede den første ansøgning. Men selv om arbejdet synes færdigt, så barsler folkene bag Kerteminde Bådelaug med planer om en yderligere udvidelse langs sydmolen. Her er det tanken at etablere endnu et broanlæg, og samtidig er der planer om et genopføre byens gamle søbad, som det så ud i begyndelsen af 1900-tallet.
Jollehavnen åbnede med fest og sang

- Med det her projekt i baghovedet, er vi slet ikke bange for at gå i gang med næste etape, sagde formanden for Kerteminde Bådelaug, Poul Rasmussen, da han holdt sin tale lørdag middag.

Planen er at søbadet skal stå klar til by-jubilæet i 2013. Til den tid har Kerteminde haft status af købstad i 600 år.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30