kerteminde ugeavis

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
StingKoncert_Webbanner_223x70
TeamRynkeby_Webbanner_223x70
Banner-223x70--nyt
De svømmer i medaljer

De svømmer
i medaljer

Annonce:

Hotel Villa Gulle i hjertet af Nyborg!

Weekendophold, Kurser, Restaurant

Der var medaljer til Cecilie Nielsen, der svømmer på talentholdet.

Seneste Nyt

Sport

svømning: Der er omkring 700 medlemmer i Munkebo Svømme- og Kondiklub 72, og de dyrker alt fra baby- og morgensvømning til plask, leg og vandaerobic, men der er også en lille skare af deciderede konkurrencesvømmere i klubben, og de så at sige svømmer i medaljer. Det beviste de, da klubben forleden stod for tilrettelægningen af Fynsmesterskabet i DGI regi.

Faktisk svømmede klubbens 22 deltagere i alderen 12 til 18 år 40 medaljer - heraf 25 af guld - hjem til Munkebo. Dermed tog klubben ubeskedent op mod halvdelen af samtlige medaljer i stævnet, som samlede ca. 140 deltagere.
De svømmer i medaljer

- Det ser selvfølgelig imponerende ud, men man skal huske, at flere af vores medlemmer deltog i flere svømmediscipliner, og i nogle løb var der ikke så mange deltagere og derfor ikke så hård konkurrence, forklarer Carsten Christiansen, kasserer og træner i svømmeklubben.

Han tilføjer, at der under stævnet blev opnået mange gode personlige tider.

- I løb med kun få deltagere er der meget fokus på den personlige tid. Det er her, man kan måle, om træningen bærer frugt. I klubben har vi et egentligt konkurrencehold på ca. 16 medlemmer samt et talenthold på ca. 20, og i træningen fokuserer vi på motivation, mål og personlige tider. Desuden lægger vi vægt på et godt sammenhold, og samlet set giver det altså resultater.

- Vi har udviklet talenter, der er så store, at udfordringerne blev for små i Munkebo-klubben. Derfor er de søgt ind til de store klubber i Odense, hvor der konkurreres på virkeligt højt plan. Det er en fornøjelse at opleve, mener Carsten Christiansen, der 16. januar sender flere Munkebo-svømmere til kvalifikationsstævne til Landsmesterskaberne i Ikast.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30